Jørgen Porsbys ode til lindetræet

Et træ der står og gror

Bli´r større end du tror.

Hvad gør man så du kære?

Man lader det beskære.

Med løgn og al slags gøglen

Så slippes bare tøjlen.

Og træet det må falde.

Jeg tror nu ej på dette

for det vil næppe hitte.

At bruge dine penge

på ting som ej kan trænge.

Så træet det skal stå,

det kan I nok forstå .

Og flot det så vil blive.

Det er så nemt at skrive.

Hvad skal mon træet blive?

Et flot og herligt skue,

hvis ej det la´ sig kue.

Så derfor skal det stå

til gavn for store og for små.

Så stolt som nogensinde.

Men sådan blev det ej.

Mon et flertal kan ta´ fejl?

Det kan man aldrig vide,

For ingen så i tide

hvad det store træ formår.

Måske et minde vi forstår, til flis det nu skal blive.